Om Uponor
Uponor er en verdensomspændende koncern med hovedsæde i Finland. Koncernen er blandt verdens førende producenter af rørsystemer i plast, og vore produkter benyttes inden for vvs-anlæg, vandforsyning, naturgasdistribution, telekommunikation og spildevandsafledning i hele verden.
Uponor blev etableret i 1982 og har 10 produktionsenheder i 6 lande og beskæftiger ca. 3.200 medarbejdere i 30 lande.
Uponor er i Danmark delt op i to salgsafdelinger: Uponor Infrastruktur på Haraldsvej i Randers og Uponor VVS, som holder til på Banemarksvej i Glostrup.
Uponor Infrastruktur sælger og markedsfører plastrør af høj kvalitet til transport af drikkevand og bortledning af regn- og spildevand. Foruden rørsystemer til vand udvikler og producerer vi en række specialprodukter, fx specialtanke til opsamling af fedt fra restauranter og fødevareindustrien samt opsamling af olie og benzin fra tankstationer og vaskeanlæg. Vore gasrør har i en lang årrække været en fast bestanddel i det danske naturgasnet, ligesom stigende behov for telekommunikation gør det nødvendigt, at de moderne lysledere beskyttes af kabelrør fra Uponor.
Uponor VVS er markedsleder inden for rørsystemer til varme, vand og gulvvarme og spiller en fremtrædende rolle inden for præisolerede rør. Hos Uponor tilbyder vi totalløsninger, der gør hverdagen lettere for installatørerne og yder komfort til forbrugerne. Vi har således et af markedets stærkeste produktsortimenter inden for distribution af varme, kulde og vand.
Hos Uponor ønsker vi ikke kun at sælge unikke løsninger. Vi ønsker at udvikle et tæt forhold til vore kunder, således at vi allerede fra den første planlægningsfase kan bidrage med vor omfattende ekspertise og erfaring i installation, vedligeholdelse og reparation.
Vi deler gerne vor viden med kunderne. Vi kan derfor tilbyde kurser på eget uddannelsescenter i Randers, hvor kursisterne får henholdsvis teoretisk og praktisk erfaring med håndtering af vore produkter. Desuden udsender vi løbende nye udgaver af vor populære tekniske håndbog, hvor brugerne kan finde svar på alle relevante spørgsmål.
Miljøet er alles ansvar. Hos Uponor er vi meget bevidste om vort medansvar for det globale miljø. Vi arbejder tæt sammen med universiteter, forskningscentre og uddannelsesinstitutioner, således at vi altid er i stand til at drage nytte af den nyeste viden. Vore rørsystemer er kendetegnet ved høj driftssikkerhed og lang levetid. Resultatet er sikker afledning af spildevand og effektiv beskyttelse af drikkevandsressourcer. Vi har ligeledes i mange år deltaget i en effektiv indsamling og genanvendelse af udtjent, hårdt plastmateriale fra byggeindustrien.
Men hensyn til miljøet begrænser sig ikke kun til hensyntagen til den omgivende natur. Miljø handler også om mennesker. Derfor er det ikke tilfældigt, at vore rørsystemer er lette og dermed en gevinst for arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der dagligt skal arbejde med vore produkter.
Også internt har vi som en ansvarlig virksomhed stor fokus på vore medarbejderes arbejdsmiljø. Medarbejderne er vort vigtigste råstof og forudsætningen for vor fortsatte succes og udvikling. Derfor lægger vi vægt på et frit og uformelt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere på alle niveauer påtager sig et medansvar, og hvor løbende uddannelse naturligvis er med til at sikre den omfattende viden i virksomheden, men i særdeleshed også medarbejdernes tilfredshed.