Bæredygtighed
Bygningers energiforbrug spiller en væsentlig rolle i begrænsningen af klimaændringer. Det er vigtigt at tage aspekter omkring bæredygtighed i betragtning i forbindelse med bygningsplanlægning. Disse aspekter omfatter energibesparelser, miljøvenlighed, effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder og produktets livscyklus.
Naturligvis miljøvenlige løsninger
Udvikling af miljøvenlige produkter er ikke noget nyt for Uponor. Firmaet tilstræber ikke blot at leve op til minimumsstandarderne herfor, men også at tage miljøhensyn ud over de krævede. Uponors produkters belastning af miljøet er minimal, idet der på alle anvendelsesstadier reduceres energiforbrug, omkostninger og miljøskader, lige fra levering og installation til når produktets levetid er slut. Plastrør har en lang levetid, hvorefter de kan recirkuleres eller genbruges.
Uponors vandbårne gulvvarmesystemer danner et perfekt sidestykke til uudtømmelige energikilder. Gulvvarme sparer energi, idet rumtemperaturen kan sænkes med adskillige grader.
Skærpede forskrifter for drikkevand stiller højere krav til det råmateriale, der anvendes til drikkevandrør. Uponors rørsystemer er i overensstemmelse med disse forskrifter, idet de sikrer, at det vand, som løber igennem systemerne, forbliver rent.
Bæredygtighed i fremstilling
Uponor søger at tage hensyn til miljøaspekter i udviklingen og fremstillingen af vore produkter. Fremstillingen forårsager ikke større udslip eller andre farer for miljøet. Råmaterialeaffald knuses og bliver enten genbrugt i produktionen eller solgt til genanvendelse eller til energiforbrug. Miljøpåvirkninger i forbindelse med transport minimeres gennem effektiv leveringsplanlægning.
Desuden udgør vedligeholdelse og forbedring af medarbejdernes trivsel samt påskønnelse af samarbejdspartnere, forbrugere og samfund en væsentlig del af Uponors ansvarlige aktiviteter.
Aktiviteter over en bred front Uponor tager del i adskillige organisationer og projekter, der har til formål at øge produkternes og driftens miljøvenlighed og effektive energiudnyttelse, såvel som forskellige almennyttige initiativer med fokus på at øge opmærksomheden omkring disse emner.
Uponor er medlem af ”Green Building Councils” (”grønne byggeråd”) i USA og England, der gør det muligt for Uponor at medvirke til at gøre bygnings- og anlægssektoren overalt mere miljøvenlig. Via ”European Plastic Pipes and Fittings Association” (TEPPFA) (”den europæiske rørsammenslutning”) er Uponor gået ind i et frivilligt genanvendelsesprogram og tager del i definitionen af miljømæssige produktdeklarationer.
Siden 1995 har Uponor været grundlægger af ”Stockholm Water Foundation” (”Vandfonden i Stockholm”), hvis mål er at støtte research og udvikling af verdens vandmiljø. Fonden uddeler én gang om året ”Stockholms Vandpris”, en international vandbeskyttelsespris, til en enkeltperson, en organisation eller en institution, som har udført fremragende vandrelaterede aktiviteter.
Uponor har også underskrevet traktaten om bæredygtig udvikling udarbejdet af
European Network of Construction Companies for Research and Development (ENCORD), som omfatter fundamentale principper som livscyklusudvikling, social ansvarlighed i lokalsamfundene, etiske arbejdsstandarder, omsorg for medarbejderne og engagering af interessenterne.