Etiske regler
Disse etiske regler er godkendt af Uponor Corporations bestyrelse. De gælder for alle ansatte, funktionærer og ledere (i det efterfølgende kaldet ”Ansatte”). Uponors vision, kerneformål og værdier indgår i disse etiske regler.
Etik, love og bestemmelser Ved hjælp af etiske og juridiske midler vil Uponor stræbe efter langsigtet vækst ved at yde vore kunder ægte værditilvækst og blive belønnet for det. Ansatte skal følge de højeste etiske standarder i udførelsen af Uponors forretninger. I forretningsførelsen skal ansatte i alle sammenhænge opføre sig professionelt, ærligt og med fuldkommen integritet.
Uponor-koncernen og dens ansatte skal til punkt og prikke overholde gældende internationale og nationale love. Heriblandt monopollove og -bestemmelser, der fremmer fair konkurrence, der styrer offentligt handlede værdipapirer, der henvender sig til selskabsledelsen, der sikrer imod bestikkelse og korruption, og som omhandler produktsikkerhed og arbejdsret.
Interessekonflikter, gaver og bestikkelse Ansatte skal undgå enhver konflikt mellem egne personlige interesser og Uponor-koncernens interesser. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, at ”interessenter” i Uponor giver eller modtager personlige gaver eller gæstfrihed, ud over hvad der anses for rimeligt i Uponors almindelige forretningsgang og acceptabelt i henhold til de gældende love.
Fortrolige oplysninger i Uponor Uponors forretningshemmeligheder og ejendomsinteresser er værdifulde forretningsaktiver og skal derfor anvendes og beskyttes bedst muligt. I særdeleshed skal forretningshemmeligheder og anden information beskyttes ved, at de holdes fortrolige og, hvor det er hensigtsmæssigt, at de søges yderligere beskyttet gennem registrering af ophavsret.
Ansatte, som får eller hører om Uponors eller andres fortrolige forretningsoplysninger eller forretningshemmeligheder må ikke, bortset fra i Uponor-forretningsøjemed, oplyse ovennævnte information til tredje part (inklusiv venner og familiemedlemmer). De skal holde relevant information fortrolig, også selvom der ikke skulle eksistere en formel forpligtelse til hemmeligholdelse.
Miljø Uponor tilstræber på bæredygtig vis at harmonisere de interesser, der berører mennesker, miljø og økonomi. Vi drager omsorg for hinandens og fremtidige generationers velfærd.
Politik Uponor tager ikke del i politik og støtter ikke hverken økonomisk eller på anden måde politiske partier eller grupper. Ansatte, der deltager i politiske aktiviteter, skal gøre dette udelukkende som privatpersoner og ikke som repræsentanter for Uponor.
Ansatte Uponor er en ansvarlig arbejdsgiver, der støtter ligestilling for sine ansatte. Ingen diskrimination baseret på race, farve, nationalitet, alder, religion, køn, seksuel orientering eller andre faktorer, der er irrelevante i forhold til arbejdspræstation, er tilladt i Uponor. Uponor tilstræber at yde fair kompensation og sørge for en sikker og sund arbejdsplads for de ansatte.
Kunder og leverandører Uponor er fast besluttet på i sit arbejde at hjælpe vore kunder med at få succes, for dette vil også føre til succes for Uponor. Uponor tilstræber tilfredshed og loyalitet i alle aftaler, høj produktkvalitet, rimelige priser og fremragende serviceordninger. Uponor vil behandle alle vore ”interessenter” med samme indstilling, som vi henvender os til vore kunder med.
Implementering Ethvert spørgsmål vedrørende disse etiske regler bedes rettet til Uponor-koncernens juridiske chef, og hvis der er mistanke om brud på disse regler, skal dette rapporteres til ens overordnede og/eller den juridiske chef og behandles på behørig vis af ledelsen. Enhver mistanke om brud på reglerne skal undersøges og løses fortroligt.
Handlinger, der er i modstrid med disse regler, skal rettes omgående og er underlagt disciplinærstraf til og med fratrædelse. Uponor vil tilsikre, at det ikke får ugunstige arbejdsrelaterede konsekvenser, at en ansat klager over brud på disse regler.
_____________________________________________________________________
Begrebet ”interessent” refererer til ansatte, kunder, leverandører, aktionærer, statslige og ikke-statslige organisationer og andre parter, som har indflydelse på eller selv er under indflydelse af Uponor.