Grundmodul for regn- og spildevandssystemer

Hvad er fremtidens krav til regn- og spildevandssystemer?
Der stilles mange krav til fremtidens regn- og spildevandssystemer, hvad angår kvaliteten af produkterne og de faglige kvalifikationer hos de fagfolk, som skal rådgive kunderne eller være med i installationsfasen.

På dette kursus får du en overordnet indsigt i regn- og spildevandssystemer med hovedvægt på mindre afløbsinstallationer. Du opnår både et teoretisk og et praktisk indblik i de forskellige afl øbssystemer, lokal håndtering af regnvand, installation samt samlings- og overgangsløsninger. Endvidere bliver du introduceret til produktcertificering, herunder Nordic Poly Mark.

Dette kursus medvirker til at ajourføre dine faglige kvalifikationer såvel produktmæssigt som anlægsmæssigt, således at du er med til at kvalitetssikre det udførte anlægsarbejde. Herved opnår din kunde også de bedste forudsætninger for driftssikre og bæredygtige regn- og spildevandssystemer. 

Kursusfakta

   
Kursets formål:

Introduktion til regn- og spildevandssystemer med
fokus på mindre afløbsinstallationer. 

     
Indhold:

Overblik over de forskellige systemløsninger,
installationer, samlingsøvelser, overgangsløsninger,
Nordic Poly Mark og praktiske øvelser.
    
Deltagere: Forhandlere og entreprenører.
 
Forudsætninger: Interesse for spildevandssektoren.
    
Kursets varighed:     1 dag
    
Sted: Uponor A/S, Randers

Hvis du ønsker at deltage i undervisningen, så kontakt os for information omkring datoer, holdsammensætning mv. på infrastruktur.dk@uponor.com.