Spildevandsbehandling i det åbne land med fokus på nedsivning

Hvordan sikres miljørigtige spildevandsløsninger?
Til håndtering af spildevand i det åbne land, hvor det offentlige kloaknet ikke eksisterer, findes der i dag en række forskellige løsninger, som hver for sig sikrer en sikker og miljøvenlig behandling af husspildevandet.

Regeringens vandmiljøplan skal sikre, at vi forholder os til det spildevand, vi afl eder. I det åbne land, hvor der ikke eksisterer eller er planlagt fælleskloakering, bliver innovative og miljørigtige løsninger relevante for vor miljøbevidsthed.

På dette kursus beskæftiger vi os med spildevandsbehandling i det åbne land, hvor vi bl.a. fokuserer på det lovmæssige grundlag og løsningsmuligheder. Der undervises i Uponor samletanke og Uponor nedsivningsanlæg, hvor vi kommer ind på anvendelse, funktion, dimensionering, installation og drift. Du opnår hermed en grundig indsigt i funktion og opbygning af Uponors løsningsmuligheder inden for nedsivningsanlæg. Herudover får du værktøjer til dimensionering af såvel store som små anlæg.

Efter kurset har du fået et godt indblik i, hvordan du bedst muligt planlægger arbejdet med nedsivningsanlæg, således at arbejdet bliver udført rigtigt. En problemfri installation betyder ikke blot bedre nærmiljø og øget trivsel. Ejeren kan forvente både reducerede omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og længere levetid på nedsivningsanlægget.

Kursusfakta

Kursets formål:

Undervisning i og gennemgang af muligheder for lokal håndtering af spildevand uden for kloakerede område. Deltageren får kendskab til beregningsprincipper inden for nedsivningsanlæg.

Indhold:
Produktgennemgang, opbygning/funktion af nedsivningsanlæg og samletanke, dimensionering, projektering, installation, lovgivning og løsningsmuligheder.
   
Deltagere: Entreprenører, forhandlere, tekniske forvaltninger, rådgivere og forsyningsvirksomheder.
   
Forudsætninger: Grundlæggende kendskab til spildevandssektoren.
   
Kursets varighed:     1 dag
   
Sted: Uponor A/S, Randers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du ønsker at deltage i undervisningen, så kontakt os for information omkring datoer, holdsammensætning mv. på infrastruktur.dk@uponor.com.