Uponor præsenterer bæredygtige løsninger for energi- og klimaministeren
28-06-2012
Energirigtig opvarmning og køling fra Uponor er i fokus når Danmark sender sit bud på fremtidens hus til det uofficielle verdensmesterskab i bæredygtigt byggeri kaldet Solar Dechatlon. Danmarks bidrag, som bærer navnet FOLD, er udstyret med Uponors mest innovative systemer til opvarmning og køling af gulve og lofter.
Den officielle indvielse af FOLD huset blev i 13. juni foretaget af minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard. Ministeren holdt den officielle indvielsestale, hvor han roste samarbejdet mellem studerende, universitet og private virksomheder. Herefter var der tid til en detaljeret introduktion til husets bæredygtige teknologi. Det var specielt behovet for køling i fremtidens byggeri, som blev diskuteret, og ministeren var imponeret over, at man kan dække dette behov ganske gratis via grundvandskøling i samspil med Uponors kombinerede gulvvarme og kølesystem.
Uponor er sponsor og aktiv partner i Solar Dechatlon-projektet med fokus på design af husets HVAC-system. Foruden gulvvarme og gulvkøling er huset udstyret med kølepaneler i loftkonstruktionen alt sammen styret af Uponors innovative kontrolsystem DEM (Dynamic Energi Management), som Uponors Lars Sønderby Nielsen introducerede ministeren for.
Designet af FOLD er et førsteklasses eksempel på lavenergibyggeri baseret på lavtemperatursopvarmning og højtemperaturskøling. Konstruktionen er modulær og skal efter test på DTU skilles ad og køres til Madrid, hvor Solar Dechatlon løber af stablen i september. Husets varme- og kølesystem er designet til at modstå de klimatiske forhold i Spanien såvel som i Danmark.