Uponor trykrørssystem PE80 er udviklet til transport af drikkevand, spildevand og gas. Sorte rør med blå striber er beregnet til drikkevand, sorte rør med rødbrune striber til spildevand og gule rør er udviklet til transport af gas.
Systemet er fremstillet af polyethylen, et meget fleksibelt plastmateriale, der er nemt at arbejde med.
Uponor trykrørssystem PE80 har stor brudstyrke og kan modstå kraftige mekaniske påvirkninger. Det gør systemet modstandsdygtigt over for trykstød og tryksvingninger, ligesom det kan optage store sætninger.
PE80-systemet er meget korrosionsbestandigt og har god resistens mod de fleste opløsningsmidler, syrer, baser og olier.
PE80 trykrør har en glat inderside og dermed lille friktion. Rørene har ligeledes stor slidstyrke og således modstandsdygtige over for partikler i det medie, der transporteres.