Uponor Logo
Danmark | Infrastruktur | Om Uponor

Om Uponor

Holdninger

Engagement

Kompetence

Vi får hver-
dagen til at
fungere

 

Vi tager
ansvar for
miljøet

 

Vi er med hele vejen – fra idé til færdigt arbejde
 

Vi markerer os lokalt – og internationalt

 

Uponor A/S er én af Danmarks førende producenter af rørsystemer i plast og ligger i Hadsund ved Mariager fjord. Vi udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger i plast inden for disse hovedområder:

  • transport af drikkevand
  • bortledning af spildevand
  • dræning af veje og markarealer
  • distribution af naturgas
  • kabelbeskyttelse
  • plastprofiler til forskellige formål
  • No-Dig-rørrenovering

 

 

 

Virksomhedsprofil

Uponors udviklingsarbejde og produkter indgår som væsentlige elementer i samlede løsninger - til gavn for hele samfundet. Derfor ser vi os selv som andet og mere end leverandør af rørsystemer i plast. Det er vort mål at være Danmarks mest omkostningseffektive og fornyende leverandør af rørsystemer. Samtidig skal kvalitet være en integreret del af alle produkter og handlinger.

 

Vi ønsker at være kendetegnet ved åben dialog både internt og eksternt. Når det gælder miljøet, lægger vi vægt på at tilvejebringe langsigtede, varige løsninger, som bevarer miljøet til gavn for vore efterkommere. Vi vil til stadighed forsøge at leve op til de miljøkrav, der bliver stillet til en tidssvarende virksomhed. Uponor A/S omsat i 2008 for 313 mio. kr. og beskæftigede 105 medarbejdere.

 

Holdninger - Engagement - Kompetence

Uponors produktion, salg og service bygger på holdninger og engagement. Trivsel, sikkerhed og komfort er nøgleord, når vi udvikler totale systemløsninger i plast til bygge- og anlægsopgaver overalt i verden.

 

En stab af kompetente medarbejdere udgør det centrale element for et optimalt samarbejde med vore kunder, hvor drivkraften er nytænkning, kreativitet og viljen til allerede i dag at møde fremtidens behov.

 

  

 

Uponors vision

 

Uponors løsninger forbedrer menneskers levevis overalt i verden!

 

 

 

 

Vi får hverdagen til at fungere

Uponors produkter møder man overalt i hverdagen. Som regel uden at vi lægger mærke til det. For hvem spekulerer egentlig over, hvilke rør, brønde og afløbssystemer, der klarer opgaverne – så længe der kommer frisk, rent vand ud af hanen og afløbet fungerer?

 

Plastrørssystemerne fra Uponor sikrer i stadig større omfang vort dyrebare vand. De robuste plastrør fører vandet hele vejen fra boringer og brønde ud til vores vandhaner – og leder lige så sikkert spildevandet retur til renseanlægget via de rørsystemer, vi meget sjældent får at se. Faktisk ligger der i Danmark allerede nedgravet så mange kilometer kloakrør, at de i én lang linie ville kunne række hele vejen rundt om jorden.

 

Uponor producerer i dag så bredt et udvalg af forskellige typer rør, at virksomheden kan levere løsninger til stort set enhver opgave – også de mere specielle. For eksempel valgte man de særligt solide, kappebeskyttede ProFuse-rør, da småøerne Drejø og Skarø via seks kilometer havledning skulle kobles på Svendborgs vandforsyning og renseanlæg. Afvandingen af Øresundstunnellen og en stor del af vores motorveje sker med specialrør fra Uponor. 

 

Også i det åbne land, uden for byernes og landsbyernes fælles kloakering, leverer Uponor økonomisk og miljømæssigt bæredygtige spildevandsløsninger - i form af forskellige typer nedsivningsanlæg, brønde og tanke, der nøje er afpasset efter specifikke krav og belastninger til omgivelserne.

 

 

 

Tilsvarende er Uponor med i hverdagen, når gamle og slidte kloakker bliver udskiftet eller renoveret. Blandt andet har vi udviklet rørløsninger og teknikker til opgravningsfri renoveringer, hvor de tunge gravemaskiner får lov til at holde fri. Til glæde for naboer og trafikanter, der slipper for trafikpropper og ugelange støjgener i forbindelse med opgravnings- og renoveringsarbejde. Til glæde for miljøet, der spares for voldsomme indgreb. Og til glæde for de skatteborgere, der betaler regningen for de nye, velfungerende kloakker.

 

 

 

Endelig er det ikke kun i forbindelse med transport af drikkevand og regn- og spildevand, at Uponors systemer løser opgaver, der er vigtige i vores hverdag. Vi fremstiller en række specialtanke til opsamling af fedt fra restauranter og fødevareindustrien samt opsamling af olie og benzin fra tankstationer og vaskeanlæg. Vores gasrør har igennem en lang årrække været en fast bestanddel i det danske naturgasnet. Ligesom det stigende behov for telekommunikation gør det nødvendigt, at de moderne lysledere i dag bliver beskyttet af kabelrør fra Uponor.

 

 

Vi tager ansvar for miljøet

Enhver virksomhed påvirker miljøet. Det er vi meget bevidste om hos Uponor - og vi tager hensynet til vores omgivelser med i alle overvejelser fra modtagelse af råvaren, til det færdige produkt leveres hos kunden.

 

Uponor-koncernen forsker således i stadig mere bæredygtige produkter, ligesom vi løbende inddrager den nye viden, der udspringer fra universiteter, uddannelsesinstitutioner og andre forskningsmiljøer - danske og internationale. Derfor er vi i stand til altid at møde de nyeste udfordringer på miljøområdet med effektive løsninger af meget høj kvalitet.

 

Rørsystemerne fra Uponor er kendetegnet ved en stor driftssikkerhed og lang levetid, der betyder en sikker afledning af spildevandet - og dermed også en effektiv beskyttelse af vore drikkevandsressourcer. Samtidig har en række af Uponors plastrør en styrke, der gør det muligt uden videre at genanvende opgravet jord, når rørene lægges - hvilket er god økonomi for bygherren og skånsomt for miljøet. Ligesom den ukomplicerede håndtering af de lette plastrør er en stor fordel for arbejdsmiljøet på byggepladsen.

 

 

 

Derudover har Uponor gennem mange år deltaget aktivt i en effektiv indsamling og genanvendelse af udtjent, hårdt plastmateriale fra yggeindustrien. Efter Uponors opfattelse begrænser hensynet til miljøet sig dog ikke blot til en ansvarlig optræden over for det ydre miljø. Forudsætningen for, at en virksomhed kan udvikle og opretholde en meget høj standard for både miljø- og kvalitetssikring, er en stab af dygtige

og engagerede medarbejdere.

 

Vi betragter medarbejderne som vores vigtigste råstof og forudsætningen for vores fortsatte succes og udvikling. Løbende uddannelse er derfor en naturlig del af hverdagen hos Uponor. Samtidig med, at vi lægger stor vægt på det frie og uformelle arbejdsmiljø, hvor medarbejdere på alle niveauer påtager sig et ansvar. Både for, at de daglige opgaver løses bedst muligt - og for, at nye ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre, hurtigt kommer på bordet.

 

Med alle de tiltag, som Uponor har igangsat på miljøområdet i de seneste år, mener vi at kunne være med til at bidrage positivt til et bedre miljø.

 

 

Vi er med hele vejen – fra idé til færdigt arbejde

Løsningen af konkrete opgaver starter, når de første idéer kommer på bordet. Og her vil vi meget gerne sidde med - sammen med kunden. Uponors medarbejdere kan allerede i forbindelse med den første planlægning af en opgave bidrage med solid ekspertise og stor know-how - ligesom vi

følger alle projekter til dørs med al den rådgivning og undervisning, kunden måtte have brug for.

 

 

 

Uponor ser det som sin opgave at inspirere, rådgive og udvikle idéer. For i sidste ende at hjælpe med at formulere, iværksætte og levere den løsning, der bedst dækker kundens individuelle behov.

 

Verden er i stadig forandring med nye udfordringer til bygherrer, erhvervsliv og offentlige myndigheder. Derfor er det så vigtigt at turde tænke i nye baner, at vove at vende vanetænkning og gennemprøvede rutiner på hovedet - og altid at være i stand til at se nye muligheder.

        

 

 

Uponors eksperter og produktudviklere arbejder således hele tiden målrettet på at sikre, at virksomhedens løsninger effektivt matcher fremtidens behov - ud fra egen ekspertise og egne analyser - og i samarbejde med kunderne, der ofte vil være de første til at registrere nye behov inden for deres respektive arbejdsområder.

 

Udgangspunktet for Uponors omfattende udviklingsarbejde er altid at kunne levere vores kunder de optimale løsninger: Økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt.

 

 

Vi markerer os lokalt – og internationalt

Uponor A/S blev grundlagt i Danmark, da den finske storkoncern i 1982 købte det daværende S.D. Plastindustri A/S, som fremstillede plastrør

på virksomheden i Hadsund. Den oprindelige fabrik var bygget på en bar mark i 1971 og beskæftigede i starten en halv snes medarbejdere.

Siden da har Uponor A/S præsteret en ganske markant vækst og er i dag med ca. 150 medarbejdere en af lokalområdets betydeligste arbejdspladser.

 

Uponor-koncernen, der har hovedsæde i Finland, er en af verdens førende producenter af rørsystemer i plast til bygge- og anlægssektoren

- med fokus på Europa og Nordamerika. Via et meget tæt samarbejde mellem de danske, norske, svenske og finske Uponor-fabrikker er vi i dag samlet i en slagkraftig, nordisk organisation.

 

Det betyder, at vi drager fordel af den store effektivitet og handlekraft, der udspringer af så stor en organisation - til glæde for vores kunder:

En gennemtænkt specialisering mellem de forskellige Uponor-virksomheder garanterer, at de enkelte produkter bliver produceret der, hvor vi

er dygtigst til at løse netop den opgave. Dermed opnår vi den optimale udnyttelse af ressourcerne - hvad enten vi taler om produktion, salg/marketing, logistik, udvikling eller sikring af den høje kvalitet i vores produkter.