PE80-drikkevandsrør

  • Tryckrör PEM

Mål 16-110 mm

Uponor Infras PE80-trykrørsystem er udviklet til transport af vand, spildevand og gas under tryk. Drikkevandsrør er blå. Systemet er fremstillet i polyethylen, der er et meget fleksibelt materiale, som er nemt at arbejde med.

Polyethylen er meget slagfast også ved lave temperaturer. Hvis temperaturen kommer over 20 °C, skal arbejdstrykket sænkes, hvis den ønskede levetid skal opnås. PE80-materialet har en brudbestandighed på minimum 8 MPa ved konstant belastning i 50 år.

Rørene leveres i målområdet fra Ø 16 til Ø 110 (trykklasse PN 12,5). Rørene samles i første omgang ved el-svejsning, men de kan også samles med stuksvejsning eller mekaniske samlinger. Før der foretages el-svejsning, skal den oxiderede overflade på røret fjernes. Dette gøres ved at skrabe røret, f.eks. med en rotationsskraber eller en rørskraber. Sammensvejsede samlinger er trækfaste, og på grund af materialets høje fleksibilitet er det muligt at installere systemet med et minimum af dele, fordi det er let at bøje røret i bløde kurver.

Korrisionsbestandig med glat indvendig side og lav friktion
Uponors PE80-trykrørsystem har stor brudbestandighed og kan klare hård mekanisk påvirkning. Det gør systemet modstandsdygtigt over for trykstød og tryksvingninger, og det kan også klare store skred. PE80-systemet er særdeles korrosionsbestandigt og har stor modstandsevne over for de fleste opløsningsmidler, syrer, baser og olier. PE80-trykrør har en glat indvendig side, og det giver lav friktion. Røret har også stor slidstyrke og dermed bestandighed i forhold til partikler i de medier, der skal transporteres.

Luk