Thomas Høst-Madsen er ansat som Key Account Manager til at understøtte Uponors salg til industrien

22-09-2017

Uponor ansætter Thomas Høst-Madsen   

Uponor udvider salgsstyrken overfor industri-segmentet med ansættelse af Thomas Høst-Madsen, som Key Account Manager i Storkøbenhavn og region Sjælland.

Thomas er seneste skud på stammen i Uponors strategiske vækstplan i industri-segmentet, hvor han vil bidrage til at udbrede kendskabet til Uponors løsninger. Uponor tilbyder specialdesignede produkter samt kompetencer og komplette løsninger. Her får Thomas til opgave at imødekomme den stigende interesse fra industrien, som efterspørger de fordele som PE- og PP-rør, -beholdere, -tanke m.v. tilbyder. Det skyldes, at plastmaterialerne er mærkbart lettere at montere og desuden mere holdbare end mange andre materialetyper.

Thomas Høst-Madsen, der er uddannet cand. merc., har beskæftiget sig med teknisk salg i mere end 10 år, og kommer til Uponor Infra fra BASF.

Tilbage til nyheder
Luk