Uponor Akatemia

Træning og support til Uponors kunder

Uponor Infra Academy

Uponor Infra Academy

Hos Uponor ved vi hvor vigtigt det er med viden. Viden giver tillid og hjælper dig i dit daglige arbejde. 

Uponor Academy er for dem, der ønsker mere viden på ét eller flere af de områder, hvor Uponor opererer. Vores undervisning fokuserer på viden om systemerne inden for infrastruktur samt krav fra myndigheder og generelle regler inden for branchen. Uponor Academy tilbyder uddannelsespakker inden for VA- og VVS-branchen. Kurserne er tilpasset en række forskellige fagområder, erfaringsniveauer og interesseområder. Formålet med vores uddannelsesforløb er at skabe målrettede kurser, som fokuserer på præcis de fagområder, hvor du måtte have behov for mere viden. Kurserne er derfor tilrettelagt i henholdsvis fastlagte moduler og kundetilpassede moduler, således at du kan få det kursusforløb, som passer netop til dine behov.

Uponor Academy henvender sig til forsyninger, rådgivere, installatører, entreprenører, forhandlere og andre aktører i branchen. Jo mere viden du får, jo bedre rådgivning kan du give. Der videreudvikles og indføres hele tiden nye produkter og systemer på markedet, og den fortsatte udvikling inden for branchen kræver derfor, at alle holder sig ajour med udviklingen.

I fremtiden vil der blive stillet stadig højere krav til medarbejdernes kompetencer. Sammen med Uponor får du som professionel mulighed for at opnå bredere og mere dybdegående kompetencer inden for Infrastruktur og VVS.

Her på siden, under "Kursusbeskrivelser", kan du se, hvilke kurser vi tilbyder. Tilmeld dig selv og dine kolleger til træning.

Vi tilbyder højt kvalificeret undervisning, hvor vi udvider fokus fra de enkelte produkter til systemløsninger og forskellige brancheregler. Vi kan også tilbyde skræddersyede kurser, der opfylder dine specifikke behov.